2019 – Tina, Carsten og Birthe

Det var en dejlig dag hos Kaj og Jytte.

Det var kanon vejr, og vejret bliver bedre i løbet af dagen. Rigtigt lammevejr.

Vandcyklen var på vandet til stor fornøjelse for store og små. Stefan og Majbritt fik sat ægteskabet på prøve ved opsættelse af teltet, men alt lykkedes i tide til de første gæster kom med kagerne. Der blev drukket kaffe, spist lækre kager, chips og grøntsagsstænger. Klokken 16:30 gik vi gang med lege. Der var stort engagement og konkurrencelyst. Skumfidus-konkurrencen var endnu engang et kæmpe hit. Klokken 18.00 var der pølser til børnene og klokken 18:30 var lamseben og tilbehør klar. Det smagte som altid fantastisk! Vi havde rigeligt med mad og nok til madpakkerne. 

Der blev nedsat et udvalg der skal arbejde for en årlig tilbagevendende klanfejde. Bjarne og Stefan er Primus motor for dette. Bjørn foreslog at vi alle hjalp med at tage teltet ned. Det var en god ide. Vi var lynhurtigt færdig, og bagefter blev der grillet snobrød ved Søen til lyden af Stefans sprøde guitartoner. 

En perfekt fest 

NB: Det blev foreslået at der blev valgt to hold som værtspar fremover. Eventuelt hold fra Ældre gruppe + et hold fra ungegruppen.

2020 + 2021 blev aflyst.

Gitte bjørn og Magnus Cecilie er næste værtshold.


Top